Årets sidste nummer af KVANT spænder vidt – fra eksperimenter i kredsløb til dybe spørgsmål om rummets natur og fremtidens kortprojektioner. I første artikel tager Carol Anne Oxborrow os med på jagt efter kæmpelyn og jordiske gammastråleglimt via det danske ASIM-instrument på ISS. Vi følger ASIM fra opsendelse til dataanalyse og ser, hvordan instrumentet i løbet af seks år har kortlagt over 1700 TGF’er og uforvarende opfanget en magnetars eksplosion fra det ydre rum – et eksempel på eksperimentel fysik i verdensklasse.

Herefter dykker vi med Erik Høg ned i astrometriens udvikling fra Brorfelde over Hipparcos til Gaia. Artiklen er både historisk beretning og videnskabeligt testamente: hvordan idéer om fotontælling og præcisionsmålinger har revolutioneret vores forståelse af Mælkevejen – og hvordan danske bidrag har været essentielle hele vejen.

Bernhard Lind Schistad stiller det principielle spørgsmål: Giver det overhovedet mening at kvantisere gravitationen? Med udgangspunkt i spin, feltteori og geometri diskuterer han gravitonens mulige natur og problemerne med at bygge en kvantefeltteori for tyngdekraft. Med stop ved både superstrenge, loopkvantegravitation og Dyson-paradokset konkluderer han, at måske er kvantegravitation en illusion.

Peer Jespersen tager os derfra til oldtidens matematik med en uhyre elegant rekonstruktion af den kinesiske algoritme for kvadratrødder. Vi møder talsystemer uden nul, tællebrætter og kvadratsætninger omsat til konkret beregning, og artiklen formår at kombinere historie, algebra og algorithmisk tænkning i én læsevenlig pakke.

Leif Kahl Kristensen leverer et skarpt opgør med de sidste årtiers beslutninger om danske koordinatsystemer. Han dokumenterer, hvordan S34 kunne være blevet bevaret og forbedret – men blev gjort ubrugeligt i praksis af højkomplekse transformationer. En vigtig påmindelse om, at god fysik også handler om god infrastruktur.

Jens Højgaard Jensen viser, hvordan man med simple dimensionsanalyser kan forstå både svingningstider for vanddråber og ladningsgrænser før de eksploderer. Artiklen fungerer samtidig som en metarefleksion over fysikdidaktik og kompetencetænkning.

Martin Götz’ planetkalender og Finn Berg Rasmussens anmeldelse af SNU’s jubilæumsbog Naturvidenskabens Ildsjæle tilføjer kultur og nytte til bladet, mens Christine Pepke Gunnarsson leverer et overraskende, men velskrevet indblik i Nobelprisen i fysik 2024 – som gik til Hopfield og Hinton for deres matematiske og fysik-baserede arbejde med neurale netværk. Artiklen inkluderer sågar refleksioner fra ChatGPT selv.

Afslutningsvis bringes nyt fra DFS og SNU, inkl. rapport fra generalforsamlingen, kommende årsmøde, ændringer i valgregler, og fejringen af 200 års populærvidenskabelig ildsjæl. Bagsiden præsenterer et kig ind i Hauchs instrumentmuseum – en fysisk arv fra oplysningstidens eksperimentelle ånd.

KVANT 4/2024 står som et stærkt og varieret nummer, hvor eksperiment, teori, historik og formidling går op i en højere enhed. Det er et blad, der bør læses fra ende til anden – ikke mindst som påmindelse om fysikkens alsidighed og samfundsmæssige betydning.

Artikler

• Den Internationale Rumstation og Danmark – Tredje Del: Lynjægeren ASIM
• Astrometriens udvikling og Brorfelde Observatorium
• Kvantegravitation – Hvorfor er det så svært?
• Kvadratrod på kinesisk
• Landskoordinaterne
• Overfladespænding – breddeopgave 112 og 113 med didaktiske kommentarer
• Planetkalender 2025
• Nobelprisen i fysik 2024: Kunstige neurale netværk og ChatGPT
• Nyt fra Dansk Fysisk Selskab
• Nyt fra Selskabet for Naturlærens Udbredelse
• Hauchs Physiske Cabinet