KVANT - December 1990
Decembernummeret 1990 af KVANT favner både det eksperimentelle, det politiske og det didaktiske i fysikkens verden – og demonstrerer, hvordan dansk fysik står midt i teknologisk omstilling og strukturelt selvransagelse.
Søren Keiding åbner bladet med en imponerende teknisk og eksperimentel artikel om femtosekund-optoelektronik. Her formidles, hvordan elektriske impulser med varigheder ned til 100 fs kan genereres og måles via Auston-switches og Kerr-effekt, og hvordan disse impulser åbner døren til THz-spektroskopi og nye materialestudier. Artiklen er et skoleeksempel på, hvordan grundforskning og teknologiudvikling går hånd i hånd.
Temaet fortsættes i Jesper Hanbergs artikel om dyrkning af tyndfilmsstrukturer til opto-elektroniske komponenter. Artiklen beskriver MOVPE-teknologi og dens rolle i produktionen af halvlederlasere til optisk kommunikation – med et teknisk niveau, der er præcist afstemt til fysikere med interesse i moderne materialefysik.
Bladet rummer desuden stærke samfundsfaglige og strategiske indlæg. En central sektion rapporterer fra Dansk Fysisk Selskabs årsmøde, hvor både inspirerende foredrag og en kontroversiel paneldebat om aldersstruktur og rekruttering satte tonen. Artiklerne af Bent Elbek og Torsten Freltoft supplerer med formandens beretning og et overblik over sektionernes aktiviteter, mens en særskilt artikel introducerer den store udredning af dansk fysikforskning, bestilt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Her stilles skarpt på struktur, kvalitet og fremtidssikring af forskningsmiljøerne.
Gymnasiefysikken får et grundigt eftersyn i Claus Christensens artikel om reformens konsekvenser. Han fremhæver nye undervisningsdimensioner, øget fokus på anvendelse og eksperimentel praksis – og appellerer direkte til universiteterne om at tage godt imod de nye studenter. Artiklen er en vigtig stemme i debatten om dannelse og rekruttering.
Mogens Esrom Larsen leverer to skarpe og originale bidrag. I den første afdækker han den geometriske og historiske baggrund for arealtro kortprojektioner – med udgangspunkt i Peters’ atlas. I den anden forklarer han oprindelsen og systematikken i vores størrelsespræfikser fra atto til exa, med et særligt glimt i øjet omkring de danske “femto” og “atto”.
Nobelprisen i fysik 1990 går til opdagelsen af protonens indre struktur – og Jørgen Friis Bak formidler med stor klarhed og overblik, hvordan kvarkmodellen blev eksperimentelt underbygget i 1970’erne af Friedman, Kendall og Taylor.
Afslutningsvis bringer bladet både en anmeldelse og en rejseberetning. Ove Østergaard anmelder Skruen uden ende – en kritisk og tankevækkende teknologihistorie, der udfordrer den klassiske forestilling om teknologi som anvendt videnskab. Henrik Busch rapporterer levende fra en europæisk konference for fysikstuderende i Amsterdam, hvor faglighed, netværk og kultur mødtes i dynamisk samspil.
KVANT 4/1990 er således en afbalanceret udgivelse, hvor eksperimentalfysikkens grænser møder samfundets og undervisningens – og hvor både nørdet præcision og brede perspektiver får plads. Et blad, der både ser tilbage på fysikkens grundlag og frem mod dens fremtid.
Artikler
- Hurtig, meget hurtig! – Opto-elektronik
- Årsmøde i Dansk Fysisk Selskab og Uddeling af årets Fysikpris til Jens Kehlet Nørskov
- Dansk Fysisk Selskab, 1990 – Formandens beretning
- I år 3 efter reformationen...
- Peters’ atlas
- Udredning af dansk fysikforskning
- Dyrkning af tyndfilmsstrukturer til opto-elektroniske komponenter
- Årets Nobelpriser i fysik
- Mikro-makro-tal – præfikser og betydning
- Boganmeldelse: Skruen uden ende – Den vestlige teknologis historie
- Til fysikkonference i Amsterdam