Dette nummer af KVANT kredser om moderne astronomi og rumteknologi, men spænder samtidig bredt over fysikkens mange grene. Flere artikler fokuserer på observationer fra satellitter, der i stigende grad former vores forståelse af universet. Erik Høg giver et historisk og personligt indblik i udviklingen af astrometriske satellitter, som kulminerede med Hipparcos og banede vejen for Gaia-missionen. Solens aktivitet og mysteriet om de manglende solpletter analyseres i lyset af nye observationer fra Solar Dynamics Observatory. Exoplanetforskningen fylder også centralt, hvor både transitmetoden og opdagelsen af potentielt beboelige planeter illustrerer den eksplosive udvikling i feltet. Samtidig diskuteres satellitnavigation gennem en introduktion til Galileo-systemet, som forventes at supplere og forbedre GPS. Nummeret rummer også undervisningsrettede artikler om laserfysik og eksperimentelle demonstrationer, der viser hvordan centrale fysikbegreber kan udforskes i praksis. Samlet giver bladet et levende billede af fysikken som både historisk videnskab, moderne rumforskning og aktiv undervisningsdisciplin.

Artikler

• En landmåler i himlen
• Hvor bliver solpletterne af?
• Festligt fysikforsøg – Løft lyset uden at røre det
• GPS og Galileo
• Stjernehimlen – Enhjørningens hemmelighed
• Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
• Telefonstrømme – breddeopgave 39
• Foreningsnyt - foredrag i efteråret
• KVANT-nyheder
• Laserfysik gennem eksperimenter
• Aktuelle bøger
• Beboelig exoplanet?