KVANT - Oktober 2024
Oktoberudgaven af KVANT 2024 er et overflødighedshorn af avanceret og aktualitetsnær fysik, hvor både atmosfærefysik, klimadynamik, partikelfysik, rumteknologi og teoretisk astrofysik bringes i spil – ofte med en stærk dansk vinkel.
Bladet åbner med en dybdegående analyse af stormfloden i oktober 2023 og DMI’s modelkompleks, som kombinerer vejr-, hav- og bølgemodeller for at levere præcise prognoser. Gennem balanceret brug af fysikkens grundligninger gives læseren indblik i både den historiske sammenhæng (stormfloden 1872) og fremtidens trusler i lyset af klimaforandringer.
Herefter følger en state-of-the-art forskningsartikel fra Niels Bohr Institutets iskernegruppe, der dokumenterer, hvordan vi vha. nye kemiske og biologiske proxyer kan rekonstruere fortidens havis og klima. Artiklen er ikke blot en tour de force i palæoklimatologi, men peger også på, at klimamodeller bør forbedre deres gengivelse af havis-feedbacks, hvis de skal forudsige Arktis' fremtidige udvikling.
I andet afsnit af sin serie om Danmark og ISS fører Carol Anne Oxborrow os ind i de eksperimenter, ESA-astronaut Andreas Mogensen har udført. Thor- og Thor-Davis-eksperimenterne leverer unikke optagelser af lynfænomener i stratosfæren, mens jordskin-projektet baner vej for bedre forståelse af Jordens albedo og dens rolle i klimabalancen. Artiklen skildrer både det teknologiske og det menneskelige aspekt af rummissioner med dyb faglig indsigt.
Klaus Nielsen præsenterer en enkel men potentielt generaliserbar mekanisme for ringdannelse i universet, baseret på ændringer i centralkraften. Gennem simuleringer illustreres, hvordan snirkloide baner skaber tæthedsvariationer, der ligner ringe på mange skalaer. Et bidrag med både didaktisk og astrofysisk potentiale.
Bernhard Lind Schistad leverer et fascinerende møde mellem relativitetsteori, partikelfysik og observationel kosmologi, hvor han gennemgår, hvordan vekselvirkningen mellem protoner og CMB-fotoner (GZK-effekten) sætter en faktisk øvre grænse for partikelhastighed. Artiklen forbinder teoretiske udledninger med data fra Auger- og Fly’s Eye-observatorierne – og viser, at universet selv håndhæver sine grænser.
En didaktisk kommentar til en klassisk mekanikopgave af Jens Højgaard Jensen viser, hvordan dyb faglig forståelse og pædagogisk præcision kan kombineres. Det illustreres, hvordan begreber som systemafgrænsning, kraftsum og energibalance undervises med henblik på begrebsforståelse frem for formelmanipulation.
Leif Kahl Kristensen tager os med på en kalenderhistorisk rejse og viser, hvordan uenigheder om skuddagen i februar har rod i lag af kalendersystemer fra romersk, juliansk og liturgisk tradition. Ugedagsberegninger og søndagsbogstaver bliver ramt af inkonsistens – og artiklen viser, at fysikere (med sans for præcision) også bør interessere sig for kronologi.
Bladets sidste sider rummer nyt fra foreningerne: DFS annoncerer generalforsamling, kommende årsmøde og fejring af kvinder i fysik; SNU markerer sit 200-års jubilæum med en stor udstilling i Rundetaarn og formidlingstiltag til skoler. De faste nyheder byder på aktuelle gennembrud: fra kerneure med thorium-229 til nye detektorkoncepter på CERN og ensrettede lydbølger via selvsvingning – alt sammen med dansk deltagelse.
Afslutningsvis rundes bladet af med uddelingen af KIF-prisen 2024 til tre stærke kvindelige rollemodeller i fysikken – en markering af mangfoldighed og fremdrift i det danske fysikmiljø.
KVANT 3/2024 er dermed ikke blot et medlemsblad, men et spejl af samtidens fysik: dybt forankret i faglighed, med blik for samfundet, historien og det næste store spring.
Bladet åbner med en dybdegående analyse af stormfloden i oktober 2023 og DMI’s modelkompleks, som kombinerer vejr-, hav- og bølgemodeller for at levere præcise prognoser. Gennem balanceret brug af fysikkens grundligninger gives læseren indblik i både den historiske sammenhæng (stormfloden 1872) og fremtidens trusler i lyset af klimaforandringer.
Herefter følger en state-of-the-art forskningsartikel fra Niels Bohr Institutets iskernegruppe, der dokumenterer, hvordan vi vha. nye kemiske og biologiske proxyer kan rekonstruere fortidens havis og klima. Artiklen er ikke blot en tour de force i palæoklimatologi, men peger også på, at klimamodeller bør forbedre deres gengivelse af havis-feedbacks, hvis de skal forudsige Arktis' fremtidige udvikling.
I andet afsnit af sin serie om Danmark og ISS fører Carol Anne Oxborrow os ind i de eksperimenter, ESA-astronaut Andreas Mogensen har udført. Thor- og Thor-Davis-eksperimenterne leverer unikke optagelser af lynfænomener i stratosfæren, mens jordskin-projektet baner vej for bedre forståelse af Jordens albedo og dens rolle i klimabalancen. Artiklen skildrer både det teknologiske og det menneskelige aspekt af rummissioner med dyb faglig indsigt.
Klaus Nielsen præsenterer en enkel men potentielt generaliserbar mekanisme for ringdannelse i universet, baseret på ændringer i centralkraften. Gennem simuleringer illustreres, hvordan snirkloide baner skaber tæthedsvariationer, der ligner ringe på mange skalaer. Et bidrag med både didaktisk og astrofysisk potentiale.
Bernhard Lind Schistad leverer et fascinerende møde mellem relativitetsteori, partikelfysik og observationel kosmologi, hvor han gennemgår, hvordan vekselvirkningen mellem protoner og CMB-fotoner (GZK-effekten) sætter en faktisk øvre grænse for partikelhastighed. Artiklen forbinder teoretiske udledninger med data fra Auger- og Fly’s Eye-observatorierne – og viser, at universet selv håndhæver sine grænser.
En didaktisk kommentar til en klassisk mekanikopgave af Jens Højgaard Jensen viser, hvordan dyb faglig forståelse og pædagogisk præcision kan kombineres. Det illustreres, hvordan begreber som systemafgrænsning, kraftsum og energibalance undervises med henblik på begrebsforståelse frem for formelmanipulation.
Leif Kahl Kristensen tager os med på en kalenderhistorisk rejse og viser, hvordan uenigheder om skuddagen i februar har rod i lag af kalendersystemer fra romersk, juliansk og liturgisk tradition. Ugedagsberegninger og søndagsbogstaver bliver ramt af inkonsistens – og artiklen viser, at fysikere (med sans for præcision) også bør interessere sig for kronologi.
Bladets sidste sider rummer nyt fra foreningerne: DFS annoncerer generalforsamling, kommende årsmøde og fejring af kvinder i fysik; SNU markerer sit 200-års jubilæum med en stor udstilling i Rundetaarn og formidlingstiltag til skoler. De faste nyheder byder på aktuelle gennembrud: fra kerneure med thorium-229 til nye detektorkoncepter på CERN og ensrettede lydbølger via selvsvingning – alt sammen med dansk deltagelse.
Afslutningsvis rundes bladet af med uddelingen af KIF-prisen 2024 til tre stærke kvindelige rollemodeller i fysikken – en markering af mangfoldighed og fremdrift i det danske fysikmiljø.
KVANT 3/2024 er dermed ikke blot et medlemsblad, men et spejl af samtidens fysik: dybt forankret i faglighed, med blik for samfundet, historien og det næste store spring.
Artikler
- Stormflod over Danmark – modellering, prognoser og eksempler fra Østersøen
- Øget viden om fortidens havis fra nye proxier
- Den Internationale Rumstation og Danmark – Anden del: kæmpelyn, kameraer og jordskin
- Mekanisme bag ringe i universet
- Absolut hastighedsgrænse for kosmiske protoner – Når standardmodellen møder kosmologien
- Er det skuddag den 24. eller 29. februar?
- Nyt fra DFS og Nyt fra SNU
- Kvant-nyheder og kommende foredrag
- KIF-prisen 2024 uddelt til tre fantastiske rollemodeller