Tidskrift for fysik og astronomi

KVANT er et dansk formidlingsblad, der bringer spændende artikler om fysik, astronomi, geofysik og beslægtede emner – lige fra grundforskning til teknologi i praksis. Bladet henvender sig primært til fysikinteresserede på bachelorniveau, men alle med interesse for naturvidenskab kan finde inspiration i indholdet. Bladet skrives af fysikere med en passion for at formidle den nyeste viden og udvikling inden for faget. KVANT har over 2.300 abonnenter, heriblandt mange tidligere fysikstuderende, som ønsker at holde sig opdateret. KVANT distribueres også til folkebiblioteker og naturvidenskabelige virksomheder i Danmark. Derudover sendes det gratis (i et eksemplar) til fysiklærere på seminarier og gymnasier (STX og HTX) i hele Rigsfællesskabet. Bladet udkommer fire gange om året og fungerer som et samlingspunkt for alle, der brænder for fysikens verden.

December 1996

December 1996
Artikler
  • Verdens trediekoldeste eksperiment – kernemagnetisk orden i sølv
  • Meddelelser fra DFS
  • Et mål for tyngden – fra Galilei til Huygens
  • To ud af tre – de klassiske problemer

November 1996

November 1996
Artikler
  • Liv fra Mars?
  • Meteoritter fra Mars?
  • Meteoritter og stjerneudvikling
  • Stenene på isen

Oktober 1996

Oktober 1996
Artikler
  • Newton, Galilei og planeternes oprindelse
  • Kan naturlove begrundes? Om symmetri og dynamik
  • Meddelelser fra Dansk Fysisk Selskab
  • Isotoper i et puslespil
  • Den evige trekant – eller kunsten at tælle

April 1996

April 1996
Artikler
  • Allan Mackintosh
  • Fysik på nettet
  • Ulykken i Tjernobyl
  • Årsmøde i Dansk Fysisk Selskab
  • Fiskerne
  • Den radioaktive sky fra Tjernobyl - dosis og virkning

December 1995

December 1995
Artikler
  • Lyshastigheden og Rømer
  • Mars’ magnetisme
  • Nobelprisen i fysik 1995
  • Meddelelser fra DFS
  • Mikromekanik
  • Alt med måde

Oktober 1995

Oktober 1995
Artikler
  • Fysikken i proteiners foldningsklassifikation
  • Mikrotubuli
  • Fluktuationer og membranfunktion
  • Biologiske membraner og ionledende kanaler
  • Fra enkelt protein til supraprotein